General Motors Samlefabrik i Danmark

I 1923 etablerede General Motors (GM) i lejede lokaler på Sydhavnen en samlefabrik i København. Samlefabrikken, som startede produktionen d. 25 Oktober, var GM's nordiske anlæg og beregnet på at samle amerikanske biler med henblik på de nordiske og baltiske markeder.

General Motors er en koncern sammensluttet af en række amerikanske bilmærker. Efter idé af finansmanden William C. Durant slog mærkerne Buick, Cadillac, Oakland og Oldsmobile sig sammen i 1908. Oldsmobile var det ældste mærke, med rødder tilbage til 1897. I 1911 blev Chevrolet Motor Company dannet, men allerede i 1918 blev mærket opkøbt af General Motors. Det var altså en koncern i rivende udvikling der i starten af 20'erne så behovet og markedet for amerikanske biler i Europa. GM's samlefabrik var den allerførste af GM's oversøiske fabrikker, og den første GM bil produceret udenfor Amerika, en Chevrolet, rullede ud af fabrikken Januar 1924.

Men hvorfor overhovedet bygge en samlefabrik i Europa, i stedet for at sejle færdigproducerede, ærkeamerikanske biler til det gamle kontinent? Grunden var at der var visse problemer forbundet med oversøisk transport af biler. Ikke alene var risikoen for at de færdigsamlede biler blev beskadiget under transporten i hårdt vejrlig relativt stor, desuden var det et problem at opnå tilstrækkelig tonnagemængde på skibene. Hvis man derimod sendte bilerne afsted adskilte kunne man spare penge på transport. Og for Danmark var det jo en stor bilfabrik jo et betydningsfuldt aktiv som i en lang årerække frem betød danske arbejdspladser.

Samlefabrikkens navn blev General Motors International A/S, og over de næste år blev der oprettet mange andre fabriksanlæg rundt om i Europa. Allerede blev GM-biler produceret i Australien under mærket Holden, og allerede i 1925 opkøbte GM det engelske Vauxhall-Bedford mærke. Oakland begyndte i 1926 at producere Pontiac, og med så stor succes at Oakland i 1931 blev nedlagt som selvstændigt mærke inden for GM og Pontiac videreført. I 1929 blev det tyske mærke Opel en del af GM koncernen. Og i 1929 fandt man også at lokalerne på sydhavnen var blevet for trange til den hurtigt voksende produktion. Under ledelsen af direktør D.F. Ladin blev ingeniørerne Aage C. Jensen, Dr. Nøkkentved og Friis Jespersen sat igang med arbejdet med at tegne og detaljere den nye fabrik. Og der var et stort behov for en ny fabrik, ikke kun p.g.a. den stærkt øgede produktion men også fordi fabrikken havde taget skridtet fra at være en samlefabrik til produktionsfabrik. Til at begynde med modtog man nemlig færdige karrosserier og kun chassiet adskildt, men efterhånden kom også karrosserierne adskildte til fabrikken. Det kan dog nævnes at visse typer køretøjer som f.eks. Chevrolet lastbiler, fik samlet chassiet på fabrikken i København, mens karrosseriet, eller i hvertfald dele deraf, blev tilvirket af lokale karrosserimagere efter køberens behov. Andre eksempler er f.eks. denne Opel Blitz fra 1952 bygget som bus der gjorde tjeneste i nordjylland som står på Europæisk Bilmuseum eller denne 1937 Buick Cabriolet. Til venstre er vist hvordan bilerne ankom adskildte til fabrikken, her Opel Rekord P1.

Fabrikkens nye beliggenhed blev hjørnet af Aldersrosgade og Haraldsgade, og grundarealet på mere end 3 tdr. land. Og her blev både selve fabrikken, men også reservedelslager, administration, udstilling, lageret af køretøjer, testbane og endda en serviceskole for GM reparatører samlet under ét. Fabrikken stod færdig sidst i 1929 og blev taget i brug i starten af 1930. Under 2. Verdenskrig blev det dog trange kår for fabrikken, og fabrikken havde netop foretaget en stor udvidelse da 2. Verdenskrig tog sin begyndelse. Under denne blev medarbejderstaben mere end halveret, og for at udnytte fabrikskapaciteten begyndte man bl.a. at producere malkemaskiner og køleskabe, og GM stod også for forvaltningen af Generatorselskabet.

Den 23. Oktober 1948 kunne samlefabrikken fejre 25-års jubilæum, og medarbejderstaben var så småt stigende igen, nu var gulvarealet 56.000 kvadratmeter. Man havde optaget montagen af Bedford lastbiler samt Vauxhall personbiler, men det Østeuropæiske marked var efter 2. Verdenskrig tabt og i Danmark skulle man have tilladelse til at købe køretøjer, hvilket betød at en stor del af produktionen blev eksporteret. I 1949 indførte samlefabrikken som en af de første virksomheder i Danmark en pensionsordning og en pensionsgrænse på 65 år. GM havde en dygtig ledelse og den voldsomme Europæiske vækst i 50'erne betød at 8 år senere, i 1955, var der beskæftiget ca. 1200 mand på 65.000 overdækkede kvadratmeter gulvareal og med en produktion på 10 biler i timen.

I 60'erne havde GM-fabrikken deres egen nummerpladeserie som gik fra KA 33 400 til KA 33 499 som blev brugt på direktionsvogne. Et eksempel herpå er Keld Serup's 1961 Opel Kapitän, som efter 3 måneder som direktionsvogn blev omregistreret til en læge og derved fik andre nummerplader. Dengang fulgte nummerpladerne desuden ejeren og ikke bilen, hvorfor Kapitänen igen fik nye numre da den blev solgt til Anders Serup i 1963.

Hvordan kan man så se om en GM-bil er produceret i Danmark? På efterkrigsbilerne er det ret nemt at se, for der kan det læses ud af typepladen på køretøjet. Biler samlet i Danmark bærer navnet "General Motors International" på typepladen og indtil 1966 begyndte typenummeret også med bogstaverne "IC". Ligeledes blev efterkrigsbilerne lakeret med lak fra Sadogloss, og senere Sadoterm - sandsynligvis også efter 1966. Du kan se eksempler på danskbyggede biler ved at klikke her.

GM havde også et rustbeskyttelsesprogram som var specielt designet til det Danske klima, men eftertiden har nok ikke høje tanker om effektiviteten af denne. Man skal dog huske på at bilerne dengang slet ikke var bygget til at holde i 20 eller 30 år, eller endnu længere. Og man gav da også kun 3 års garanti på selve behandlingen. Her er vist en brochure der omhandler rustbeskyttelses-programmet.

Har du/i flere oplysninger, materiale eller rettelser, angående GM's samlefabrik og denne artikel vil jeg meget gerne høre mere om det, og jeg vil være taknemmelig hvis du/i ville kontakte mig.

Denne artikel er baseret på artikler fra tidsskrifter samt oplysninger indhentet fra diverse personer der på den ene eller anden måde har kunnet bidrage med billeder, historier eller henvisninger. Stor tak til dem der har hjulpet.

Lasse Kristensen, site admin.